Efter en god lang nats søvn, besluttede vi os for at forsøge at stå tidligt op på vores første hele dag i Beijing. Det tog lidt længere end forventet at blive klar, så vi startede med morgenmad hos partner-cafeen ved siden af vores vandrehjem. En simpel gratis morgenmad er inkluderet i vores værelse hver morgen, men vi besluttede os for at vi gerne ville have lidt kaffe til også. Eszti ville gerne have en is-kaffe, og bestilte derfor noget der lignede sådan en. Der var lidt forvirring da vi bestilte, så det lykkedes også at få lavet min almindelige sorte kaffe til en is-kaffe, hvilket her i Kina bare betyder en kop kaffe med isterninger – ikke ligefrem hvad jeg havde regnet med.
Da vi var færdige med morgenmaden og vi fik pakket og smurt os ind i solcreme, var det tid til at tage afsted. Første stop i dag; Den forbudte by. Den forbudte by fungerede som kejserpalads fra midt i Ming dynastiet (1368-1644) til slutningen af Qing dynastiet (1644-1912) i 1912. Da det fungerede som kejserligt palads var der, som navnet antyder, ingen adgang for den almindelige offentlighed. Det var ikke før 1920’erne at paladset åbnede dets døre til offentligheden som det er i dag. Vi har sørget for at installere diverse apps på vores telefoner inden vi tog afsted, hvilket gør det rigtigt nemt at finde rundt og det tog således ikke længe for os at finde frem til hovedindgangen for den forbudte by. Efter lidt forvirring med at komme op fra metroen det rigtige sted, lykkedes det at komme i den rigtige kø til et sikkerhedstjek for at komme ind til området foran paladset. Da det endeligt lykkedes os at komme ind foran paladset, var der en engelsk-talende fyr som kom hen til os, og viste os en alternativ indgang for at springe en del af køerne over. Han virkede reel nok, så vi begav os i den retning han havde vist, hvor han begyndte at følge med os. Han virkede reel nok, men vi var selvfølgeligt lidt på vagt. Da vi kom ind i nærheden af et billetområde, viste han os ind i en lille kunstudstilling, og forsøgte herinde at sælge os nogle små malerier. Først til 150 yen/stk., så 200 yen for 2 og til sidste helt ned til 160 yen for 2. Vi var ikke interesserede, og begav os tilbage ud til billetsalget. Det viste sig senere at vi kunne få de samme malerier i en souvenir butik til omkring 12 yen. Da vi kom ud til billetsalget så Eszter, at der på et skilt stod ingen adgang til paladset herfra. Før vi fik vendt os om var den kinesiske mand væk, men han fik da i det mindste ingen penge fra os – det lykkedes ham kun at spilde vores tid.
Vi fortsatte igennem de majestætiske indgangsporte til den forbudte by, før vi endeligt nåede frem til den egentligt indgang til paladset. Vi fandt et informationskontor, men lige som vi kom igennem døren, blev der sat en skærm op for at forklare, at der var udsolgt. De tillader kun 80.000 personer om dagen, og det var allerede nået. Lettere irriterede at vi ikke var opmærksomme på dette, begav vi os ud af paladset.
Efter at have brugt næsten 3 timer på at forsøge at komme ind i den forbudte by, besluttede vi os for at kigge efter et sted at spise frokost. Vi fandt en indgang til en park, Beihai Park, hvori vi hurtigt fandt et sted der så godt ud til at spise frokost. Selvom de her ikke havde billeder af maden, havde de heldigvis en engelsk menu, som det lykkedes os at bestille fra. Midt i vores frokost, som vi sad og nød udenfor ved vandet som omkranser Jade Flower Island inde i Beihai Park, hørte vi pludseligt en kinesisk mand råbe af en servitrice fra restauranten. Hun hentede hvad vi gik ud fra var lederen, og pludseligt ville gæsten op og slås med lederen. Folk forsøgte at skille de to ad, men den meget sure gæst blev ved med at ville slås med lederen hele vejen igennem restauranten, ud foran, hvor de fortsatte. Fra hvor Eszter sad så det ud som om han blev sur, fordi han ikke måtte ryge i restauranten, selvom hele parken lod til at være mere eller mindre røgfri.
Da vi var færdige med vores lækre Kung Pao Kylling med ris, og suppe med oksekød, fortsatte vi vores færd med at bestige Jade Flower Island igennem mange smukke templer og pavillioner. Vi nåede til sidst til den hvide Dagoba, som er et stort hvidt tårn på toppen, hvorpå en lille buddah statue sidder. Der var en fantastisk udsigt over centrale dele af Beijing, inklusive den forbudte by fra toppen. Før vi kom hertil havde jeg en idé om at Beijing var mere tæt bebygget og i særdeleshed at der var flere højhuse, men i de indre områder er Beijing hvor vi har gået rundt i dag, har vi ikke set mere end 1, 2 og måske enkelte 3-etages bygninger og masser af parker, grønne områder og træer.
Vi fortsatte ned fra den hvide dagoba, og fortsatte igennem Beihai park, med udgang i nord-enden. Da klokken kun var omkring 15:00 besluttede vi at tage en tur ned og se Himlens Tempel. Vi kom inden igennem øst-porten i den 2,76 km2 store park, hvor vi ret hurtigt fandt nogle lokale som hyggede sig i parken, en stor gruppe mennesker der sang og spillede sammen og folk der spillede brætspil og dyrkede motion.
Vi gik ind mod midten af paladset hvor vi kom til bedestedet for god høst, som er en stor cirkulær bygning som kejseren plejede at bede om god høst i. Vi gik sydover til det endnu en rund bygning, som mindede om den første, blot mindre. Den var omkranset af en mur, som havde en hel perfekt krumning og glat overflade så den var ideel til at transportere lyd. Den kaldtes ekko-væggen, og det siges at man kan stå på hver sin side og føre en samtale hvis blot begge parter kigger mod nord.
Herfra fortsatte vi til et cirkulært alter, som har været brugt til at ofre i forbindelse med ceremonien for god høst. Hele Himlens Tempel har meget symbolik i arkitekturen, da en cirkel repræsenterer himlen og en firkant repræsenterer jorden. Alle bygningerne var derfor runde, med en firkantet ydervæg. Det cirkulære alter har en midtersten i marmor, med 9 fliser omkring i første lag, 18 fliser omkring i 2. lag o.s.v. indtil 99 fliser i det yderste lag. Dette er fordi 9 er det heldigeste et-cifrede tal i Kina, og al symmetrien har således relation til tallet 9.
Til sidst kiggede vi rundt i nogle af haverne i parken, før vi begav os tilbage til vors vandrehjem. Det havde været en lang og varm dag, så vi havde brug for en lille pause inden vi skulle ud og have lidt aftensmad. Vi er nu tilbage i vores værelse, og med anbefaling fra vandrehjemmet har vi planlagt at tage i den Forbudte By i morgen tidlig, meget tidligere.
Kærlige hilsner,
Eszti & Simon