Dag 4, del 2: Hot pot og meget regn

Vi gik fra vores vandrehjem lidt sent for at gå ud og finde noget aftensmad, men det lykkedes at finde et sted der så lækkert ud. Det viste sig at være en hot pot restaurant, og da vi ankom lige omkring lukketid, fik vi mere end 50% rabat, so vi betalte 172 yen (162 kr) i alt for RIGELIGT mad! Vi havde aldrig prøvet hot pot før, så vi var lidt forvirrede, men den kinesiske servitrice i restauranten var meget hjælpsom. Først bestilte vi to slags suppe (vi valgte en stærk og en kyllingesuppe), så valgte vi en type sauce vi kunne tænke os (vi valgte hoisin sauce) og til slut noget kød vi kunne tænke os. Vi var ikke helt sikre på hvor meget kød vi skulle vælge, så vi pege bare på tre forskellige.

Så begyndte maden ellers at ankomme. Først hoisin sauce, efterfulgt af en bakke med forkellige fintsnittede grøntsager som vi kunne tilføje til hoisin sauce. Så kom der sushi. Så dessert. Så en stor skål med forskelligt grønt. Så to bakker med lidt snacks. Så dybstegte kyllingevinger og pommes frites. Så de to slags suppe i et fad på en gasbrænder på bordet. Og så til sidst kødet – to slags rigtigt flot tyndskåret oksekød og noget fintskåret kylling. Vi kunne ikke lade være med at grine lidt, da det virkede som ekstremt meget mad. Det viste sig også at drikkevarer var inkluderet i prisen så vi kunne drikke så meget sodavand vi ville.

Vi kunne derefter begynde at spise, ved at tilberede vores egen med. Kødet blev kogt i supperne og så spist med hoisin sauce. Helt fantastisk lækker middag, på en ny og spændende måde vi ikke har prøvet før. Da vi næsten var færdig, kom servitricen og spurgte, om vi kunne tænke os mere kød, men vi var allerede mætte. Imens vi spiste, lykkedes det at forstå fra menuen, at det egentligt bare at alt hvad man kan spise i 100 minutter. Det er helt sikkert noget vi vil prøve igen!

På vej til restauranten så jeg noget der ligende lyn, og da vi næsten var klar til at gå fra resturanten, viste det sig at jeg havde ret – stormen var på vej! Det regnede pludseligt helt vildt udenfor, og vi var gået fra vandrehjemmet kun i shorts, t-shirt og vores sko. Da vi ikke kunne vente længere, tog vi chancen og løb udenfor fra parasol til parasol på gaden, indtil vi nåede til en parasol hvor en mand ville sælge os 2 paraplyer for 30 yuan. Det er garanteret for meget, men med den mængde regn var vi ligeglade og gad ikke at forhandle om prisen med ham. Nu da vi kunne holde os selv nogenlunde tørre, var det næste problem vores fødder. Vores gade var forvandlet til en mindre flod, så våde sko var uundgåeligt.

Vi er nu tilbage på vores værelse igen, sat vores sko til at tørre og er klar til en god nats søvn efter en lang dag.

Kærlige hilsner,
Eszti & Simon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *