Vi startede dagen sent – virkeligt sent. Omkring middag. Vi havde begge haft det svært ved at komme op om morgenen, så vi besluttede os for at slappe lidt af. Først tog vi afsted til Beijing West Railway Station, som er den station vi skal med toget til Xi’an fra i overmorgen, for at hente vores billetter. Bygningen så helt fantastisk ud, kæmpe stor og en blanding af gammel kinesisk arkitektur og moderne Kina – mere som vi havde forestillet os at hele byen ville se ud.

Efter vi havde fået vores billetter, begav vi os afsted til det nationale center for udøvende kunst, da vi havde hørt det skulle være en flot bygning. Herfra gik vi videre til Tiananmen square, som har forskellige kommunistiske monumenter, og der er en fantastisk udsigt til Mao’s billede på den anden side ved den Forbudte By. Størrelsen på pladsen (som er verdens største plads), og bygninger omkring den var bjergtagende!

Vi tog derfra en tur til Wangfujing street, og dette var med sikkerhed dagens mest interessante besøg. Det er en kæmpe indkøbsgade, hvorfra en lille sidegade går ud, som er helt pakket til med folk der sælger mad. Det lyder måske ikke så specielt, men det mad de solgte var ting som grillede skorpioner, søheste, søstjerner, firben, edderkopper, tusindben og mange andre ting som vi ikke var helt sikre på hvad var. Mange af dem var stadigvæk levende, præsenteret på spyd før de blev grillet. Det var virkeligt ulækkert. Min mave havde det ikke nemt ved at være på den gade, men Simon synes det var sjovt og nød at tage billeder af alle de mærkelige ting. Vi endte ikke med at prøve noget af det – vi var ikke modige nok. Vi prøvede dybstegt is i stedet for, og Simon prøvede noget med kalkun i.

Da vi havde gået rundt i området, var det blevet tid til aftensmad, så vi besluttede os for at lægge nogle af vores ting af på vandrehjemmet, og så gå ud for at finde et godt sted at få Peking and. Rita havde foreslået en restaurant den første dag, så vi endte med at tage der til. Restauranten var gemt væk i kælderen af en bygning, og da vi trådte ind, var der rigtigt mange mennesker der ventede på at komme ind og få et bord. Der stod en mand ved en computer, som gav numre ud til folk der ankom, og skrev ned hvor mange mennesker der var i hvert selskab. Samtidig råbte han numre op på dem, hvis tur det var, så hans assistenter kunnehjælpe med at tage folk ud til deres bord. Vi fik vores nummer, og fik at vide, at det ville tage omkring 20 minutter. Efter ca. 25 minutter fik vi et bord og bestilte en halv Peking and. Vi havde fået at vide at folk normalt bestilte en halv and først og to andre retter og så kunne man opgradere til en hel and senere hvis man ville have mere, men vi besluttede at en halv and var nok for os. Først fik vi fintskåret stykker af skindet fra anden, som vi skulle dyppe i sukker og spise som en lille forret, og det var lidt mærkeligt, men smagte godt. Så fik vi nogle pandekage-lignende ting, som fungerede som en wrap, og så fik vi noget sauce, fintsnittede agurk og noget der lignede fintsnittet forårsløg. Anden ankom også skåret i fine tynde skiver, og en servitrice kom til vores bord og viste os hvordan vi skulle samle maden. Først en pandekage på tallerkenen, så et stykke and på, derefter et stykke and mere dyppet i sauce oven på det første stykke and og så et stykke and mere ovenpå igen. Så en skive agurk og 2 skiver løg ved siden af kødet. Til sidste skulle det pakkes som en mini burrito. Det smagte fantastisk! Imens vi spiste var der forskellige shows igang.

Da vi var færdige gik vi os en lille tur, før vi gik hjemad. Vi fik noget dessert, som var noget grøn te softice, serveret i en urtepotte med knust chokolade-cookie ovenpå og lidt mynte. Det ligenede en mini bonsai, og det kom med en mini skovl, så vi kunne skovle det ind (haha).

På vej hjem besluttede vi os for, på Ritas opfordring, at prøve noget mærkeligt. Det var noget cremet stads dækket i noget der lignede pels. Cremen er sød, men “pelsen” er kød (vi valgte en med oksekød). Det var så mærkeligt! Vi fik kun en enkelt bid hver og gav op på denne mærkeligt dessert. Først føltes køddet som hår, og så smeltede det nærmest lidt og det hele blev til en sej, salt og meget kraftigt smagende portion, som når det blandede sig med den søde creme blev til en ubehagelig smag. Men vi prøvede det! Vi blev lige nødt til at få os en hurtigt frossen yoghurt til at skylle den mærkelige smag ned med.

Dagens andre tanker:

• Vi bliver mere og mere immune til de mærkelige lugte i byen, men vi kan ikke vænne os til lugten af lugtende toru, som er en form for fermenteret tofu. Og de offentlige toiletter lugter heller ikke godt, så vi forsøger så vidt muligt at undgå dem, og bruge det på vandrehjemmet 😀
• Der er kæmpe kontraster i byen, som er helt fantastisk at opleve og se, og vi forsøger så godt vi kan at vise det i billederne
• Hvordan trafikken virker i byen forbliver et mysterium. Vi tør nu at krydse vejene uden at have en flok lokale omkring os. Vores tilgang: Se meget selvsikker ud imens man går og TØV ALDRIG! Det lader til at være hvad alle andre gør, og det virker altså.

Kærlige hilsner,
Eszti & Simon